Den rigtige anderkendelse skaber forandring
Får du for meget anderkendelse? Er det belastende hele tiden at blive løftet frem og op? At blive rost for dine kompetencer og handlinger?
Mit gæt er, at du siger nej.
Men hvor meget anderkendelse giver du dine kolleger og dine chefer? Her svarer de fleste skandinaver, at de GIVER mere anderkendelse end de FÅR. Det må i så fald være meget lidt, for anderkendelse er generelt en mangelvare på skandinaviske arbejdspladser. Siger jeg efter at have arbejdet med alle skandinaviske nationer i forskellige teams. Efter at have arbejdet aktivt med anderkendelse i årtier, er jeg nået frem til følgende teser. Vi giver hinanden mindre anderkendelse end vi bør:
fordi vi tror at den anden VED, at vi synes vedkommende er god til sit arbejde.
fordi vi føler, vi giver magten til den anden, hvis vi anderkender vedkommende.
fordi vi har svært ved at anderkende os selv og derfor også den anden.
Det er da dumt. For man kan forandre et menneskes liv med den rigtige anderkendelse. Man kan også forandre sit eget ved at anderkende andre mennesker.
Nu til en anekdote: Jeg havde en chef, som sjældent sagde noget anderkendende til nogen. Men jobbet var smadderskægt, og jeg var god til det. På et tidspunkt havde jeg afviklet en megaevent mere eller mindre alene; 500 børn og voksne deltog, og jeg var PÅ i 48 timer non stop. Da jeg kom på arbejde om mandagen sagde han: “Nå men, det gik da meget godt, hører jeg. Hvad er næste projekt?”. Jeg var så træt og udpumpet, at jeg bare gik ind på det nærmeste toilet og græd ind i et håndklæde. Ikke så meget fordi jeg ville bades i ros, men fordi jeg gerne ville have fortalt om weekenden, som var en rekord succes bogstavelig talt. Jeg ville have delt entusiasmen og glæden med nogen. Men der var ingen, der havde tid. Kort efter sagde jeg op.
Neutral anderkendelse
Der skal ALTID være tid til at anderkende hinanden. Kommer en kollega begejstret ind og fortæller om noget, SKAL du lytte. Nogle gange er det nok at du siger: “Aj, hvor ser du bare glad ud, når du fortæller om det. Det må føles dejligt at have været med til. Hvor må du være stolt.” Du behøver ikke engang at sige: “Nøjr, hvor er du god.” Hvis det får dig til at føle dig mindre. Her er nogle neutrale og forstærkende anderkendende sætninger, du kan sige til andre, når du ser/hører, at de har brug for anderkendelse:
“Hvor er jeg glad for, at du fortæller mig om det. Hvor er det spændende/dejligt/inspirerende at høre om, og tak fordi du deler din begejstring med mig. Det er FEDT at se dig så glad!”
“Når du gjorde x, og det virkede så godt, som du fortæller om, må det føles virkeligt godt. Det må være meget tilfredsstillende for dig. Det glæder mig på dine vegne!”
“Når du fortæller mig om x, bliver jeg nysgerrig og vil spørge mere: Hvad var det, der virkede så godt, tror du? Hvad tager du med til næste gang, du skal gøre det? Det er inspirerende at høre dig tale om det.”
Neutral og forstærkende anderkendelse fokuserer på det konkrete positive som man vil have mere af enten handlinger eller tanker.
Det fungerer meget bedre end at sige hvor god, sej, sjov, flot (fyld selv i) den anden er. For de ord kan vi ikke bruge til noget. De glider ud af vores bevidsthed, fordi de ikke er hægtet på noget konkret.
Så; når du vil give anderkendelse til børn eller voksne: Fokuser på deres følelse og begejstring i stedet for at dømme/bedømme. Fokuser på den positive handling/erfaring/tanke. Så husker vi det bedre, og kan lettere gøre det igen.
Vil I blive bedre til at arbejde anderkendende i jeres team, så tag kontakt til mig. Så laver vi en plan for, hvordan I kan fremme anderkendelsen og øge trivsel og performance hos jer.
Husk, giv et andet menneske en anderkendende bemærkning om dagen og giv dig selv en NU; hvor du læser dette nyhedsbrev.
Det var fedt, at du gad at læse hele vejen hertil! ❤