Tal så andre lytter
- sådan lærer du at tale fra hjertet med ro og gennemslagskraft!
Det er et håndværk at holde en tale, gå til eksamen, til jobsamtale eller pitche. Derfor kan alle, selv os med 10 tommelfingre, lære det. DU kan lære det, og når du kigger på denne hjemmeside, må det være fordi du gerne VIL lære det. Yes! Jeg hepper på dig.
Sammen med Gyldendal har jeg udviklet 13 film om det at tale, så andre lytter. Filmene varer mellem tre og fem minutter. Den enkelte film viser et værktøj du kan bruge, og hvordan det virker.
Filmene er startskuddet på min mission:
Alle skandinaviske børn og unge skal tidligt træne de psykisk, retoriske og fysisk praktiske redskaber, så de får modet til at sige sin mening, så andre lytter.
Det handler om deltagelse i demokratiet og ikke om at alle skal vinde i X Faktor. Den positive sideeffekt af at børn og unge trænes tidligt i at stille sig op og tale er, at det bliver lettere at gå til eksamen, at holde taler, foredrag og fremlæggelser, at gå til jobsamtale, at pitche og overbevise andre om sin sag.
Du kan se filmene primo marts, hvis du går på en dansk folkeskole - eller kender en, der gør det:
Filmtitlerne er:
Hvorfor skal DU tale
Hvad vil du sige og hvorfor
Nervøsitet
Træk vejret
Find dit eget tempo og tonefald
Du taler med kroppen
Smid skiderikken udenfor
Blackout
Øv dig
Sådan tager du scenen
Gennemslagskraft
Tak og hurra
Vær en god lytte
Filmene er udviklet på baggrund af mit arbejde med formidling de seneste 20 år på kunstmuseer, skoler og højere læreanstalter. Mit fremtidige fokus vil være på at gøre både elever og lærere stærkere talere og lyttere. Ring til mig hvis du er interesseret i at høre mere om det.