Velkommen her!
Hvad gør I for at få nye elever eller lærere til at føle sig velkomne? Hvilke ritualer har I og hvad sker der efter de første dage og uger? Hvad vil det sige at være dansk? At være med i dette fællesskab, denne flok i Danmark?
Da jeg mødte Mette Toft Nielsen til Gyldendals årlige forfatter reception, blev jeg simpelthen så inspireret og opløftet. Så nu skal du også møde hende! Kender du det: At møde én midt i en kæmpe flok mennesker, som bare står og stråler. Som er nysgerrig, venlig og velkommende. Sådan én er Mette Toft Nielsen. Jeg anede ikke hvem hun var og efter fem minutter er jeg ny fan. Hun har skrevet et decideret fantastisk materiale, Danskhed, som du finder på Gyldendals portal i dansk 7.-10.klasse.
Inden jeg flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Skåne, skulle jeg skrive tre A4 sider om, at jeg stadig var dansk nok, og hvordan man kunne mærke det på mig. Denne skrivelse skulle til Tinglysningsretten, for at jeg overhovedet kunne købe et hus. Et hus min svenske mand ikke kunne stå skrevet på, fordi han er svensk. Den første hilsen min mand fik, var et brev med et plastikrør i, hvor han blev bedt om at sende en afføringsprøve med henblik på at se, om han havde tarmkræft. Velkommen til Danmark!
Vi har grinet meget af det siden og taler ofte med vores børn om, hvad det vil sige at være dansk og svensk. Det er helt enkelt en spændende samtale.
Dette arbejder Mette Toft Nielsen med på den mest interessante måde i sit nye materiale Danskhed, som jeg som sagt varmt kan anbefale. Ikke fordi det kommer fra Gyldendal, men fordi det er godt og engagerende skruet sammen med muligheder for at arbejde med digte, noveller, refleksioner, gåsehud og gode grin.
Uanset om du arbejder på en skole med mange eller få elever af anden etnisk herkomst end dansk, er det et spændende materiale, der på under 12 timer gør eleverne klogere på sig selv og samfundet.
Her er hvad Mette indleder med:
“At føle sig velkommen handler ofte om, at man føler sig som en del af et fællesskab. Det er ikke altid, at vi vil opleve at passe ind i de fællesskaber, vi er en del af. Alligevel kan vi godt opleve at føle os ‘velkommen her’ og have håb og ønsker for, hvad det giver at være en del af fællesskabet. Omvendt kan vi også opleve ikke at føle os ‘velkommen her’, og det kan give en oplevelse af, at vores håb og ønsker brister. Men hvad gør egentlig forskellen? Og hvilke følelser forbinder du med at være ‘velkommen her’ eller ikke at være ‘velkommen her’?
Lav en fælles brainstorm i klassen, hvor I taler om, hvordan I hver især vil ønske at blive budt ‘velkommen her’, når I skal være en del af et fællesskab. Er det fx rart med flag og balloner, eller er det vigtigere, at der er nogle, der spørger til, hvem du er? Det kan også være noget helt andet, som er af afgørende betydning for dig, for at du føler dig ‘velkommen her’.
I kan indlede med at tale sammen om, hvilke fællesskaber I allerede er en del af, fx klassen, skolen, skakklubben, det nationale fællesskab i Danmark, fanklubben for dit yndlings fodboldhold, din familie osv.”
Citat hentet fra Mette Toft Nielsens forløb “Danskhed” på Gyldendals portal 7.-10. klasse
Bliver du nysgerrig på, hvem Mette er, og hvad hun kan, så tjek hendes hjemmeside ud: https://www.dekonstruer.dk/ Her yder hun bl.a sparring inden et skolemøde med forældre, hvis barn er udsat for racisme. Hun er helt enkelt spændende at have med i jeres mentale portefølje af mennesker, der kan arbejde med mennesker, forskelsbehandling og trivsel for alle.
Tjek hende og hendes materiale ud! Du kan ikke undgå at tænke over din egen danskhed, når du ser det. Og det skader jo ikke.
Og hvis I får brug for en trivselsskabende workshop, hvorfor ikke hoppe på Kom og lær pral og blær - en workshop med fokus på alt det, vi er gode til og fortællingerne om det. Tag kontakt til mig og få et tilbud på en tre timers opløftende workshop.