MUS samtaler for børn og voksne - og ingen skældud
Hvem lærer dine lærere at holde skole-hjem samtaler? Hvem lærer dig at holde MUS samtaler?
Jeg får ofte indtryk af, at det er en sur pligt for både børn og voksne. Dét, de fleste er bekymrede for ved den samtale, er det store MEN:
“Du klarer x godt MEN…”
Lige så snart MEN kommer ind i ligningen, forsvinder ALT det positive, du må have sagt inden. Væk med MEN. Væk med burgermodellen (noget sødt, kritik og noget sødt). Ind med nærvær, respekt og udviklingslyst.
Da jeg var barn, afskyede jeg skole-hjem samtaler. Jeg oplevede det som en pseudo-demokratisk situation, hvor det var de voksne mod barnet.
“Louise taler for meget i timen og har svært ved at sidde stille” sagde læreren.
“Sådan er hun også derhjemme," sagde mine forældre.
Og holdt jeg op med at tale i timen og sidde uroligt? Nej, det gjorde jeg bestemt ikke. Tværtimod fandt jeg på så meget diskret ballade som jeg kunne. Som et oprør og modstand mod Nænænædetmåviikke!
Min søn ligner mig. Han hader også skole-hjem samtaler, og det kan jeg godt forstå. Han klarer sig godt i skolen og har gode kammerater. Men han kan ikke lide at få skældud og han kan ikke lide uretfærdighed eller dårlige forklaringer. Og det er der en del af i skolen. Især skældud. Jeg tror ikke, at lærerne opdager, hvor meget og hvor VILDT de skælder ud. Ligesom jeg heller ikke selv lægger mærke til, når jeg selv råber og skælder ud.
Det virker bare ikke. Hvis det gjorde, behøvede vi jo ikke at skælde ud. Men tværtimod skaber skældud afstand og mindre respekt. Udover det fysiske og psykiske ubehag.
Selve skole-hjem samtalen fik ingen af os noget ud af. Det fik mig til at tænke på, at lærere generelt nok ikke lærer at holde skole-hjem samtaler. Ligesom de heller ikke lærer at holde forældremøder eller velkomsttaler. Hvis jeg skulle gøre noget svært, som ingen havde lært mig, ville jeg nok også have det ret stramt med det.
Hvis jeg fik lov, ville jeg spørge læreren om:
Hvad er målet med denne samtale? For dig, for eleven og for forældrene?
Du har 20 minutter. Hvordan bruger du dem bedst muligt og bevarer din egen energi til de mange samtaler?
Hvad behøver du fra din leder og kolleger for at have en frugtbar samtale?
Hvordan kan du sætte den mest positive og venlige ramme omkring denne samtale?
(tip: læs mit nyhedsbrev om værtskab og at have en kande te, kaffe og saft klar til eftermiddags trætte mennesker)
Uanset hvor lidt du kan lide eleven og forældrene: Hvordan kan du være professionel? Hvordan ser det ud?
Hvordan kan du forberede dig selv og eleven bedst muligt.
Hvad kan du gøre, hvis der opstår en konflikt?
Hvad kan du sige af positive ting, som du kan sende eleven og forældrene ud af døren med? Hvad kan du takke for? Hvad er du tilfreds med?
Som forælder sender jeg konsekvent ros til lærerne, når de gør noget godt. Og CC´er rosen til skolelederen. Jeg tager chokolade med til de gange, hvor lærerne har gjort en ekstra indsats, eller hvor jeg ved, at de får brug for en opmuntring. Lærere får ikke særlig meget ros og til gengæld får de meget kritik. Uanset hvor lidt jeg kan lide en lærer, forsøger jeg at finde det positive frem i vedkommende og fokuserer på det.
En god skole-hjemsamtale og et godt skole-hjemsamarbejde er en tovejs tango.
Men at skolen har udviklet sig så lidt de seneste 40 år er skræmmende. Udviklingen må vi hver især tage ansvar for. Hvordan kan DU få det til at fungere bedre? Hvad er DIT ansvar?
Jeg vil i hvert fald sørge for både vådt, tørt og en god stemning til næste skolehjem-samtale. For både lærerens, mit barns og min egen skyld. Vi kan alle sammen gøre det bedre.
Hvis du kender nogen, der trænger til at lære mere om værtsskab, forældremøder og mødeledelse, så lad os mødes og tale sammen. Lad os øge trivslen for børn og voksne ét møde ad gangen. Ring eller skriv til mig på 93969676 eller louise.scheele.elling@gmail.com
Kh og godt møde!
Louise