Nærvær, kreativitet og angst (og citroner)

Nærvær, kreativitet og angst


At mit job er mindst ligeså angstfremkaldende som Xfactor dommernes er jeg helt klar over. Angsten for at tale foran andre mennesker må være mere almindelig end angst for edderkopper og at flyve. Derfor er jeg også fuld af ydmyghed hver gang jeg arbejder med et ungt menneske, der tør stille sig op og tale fra hjertet. Jeg får gåsehud af fryd og bliver mega berørt hver gang. Det er simpelthen så fedt, mit arbejde!


Lige Nu arbejder jeg med fælleselevrådet på Frederiksberg. Kommunen har gennem sin visionære ungekonsulent Emilie Tang optaget samarbejde med Mr Demokrati i skolen aka Martin Horowitz og med mig. Vi hjælper de unge med at skrive, øve sig i og holde taler, der får politikere, skoleledere og borgmesteren til at tabe kæben og klappe af begejstring. De unges idéer bliver derefter omsat politisk, hvilket er målet. 


De når målet, fordi de lærer at argumentere, se sagen fra flere sider end deres egen, de lærer at tale HØJT og tydeligt, de lærer at     holde      pauser. Og mens de lærer det, bruger jeg meget tid på fysiske øvelser. Vi sidder aldrig ned i mere end 10 minutter ad gangen. Kroppen bliver hele tiden koblet på! Det hjælper på kreativiteten på talens indhold, på deres indlæring og på energien. 


Men en vigtig pointe er også, at der er afsat TID til de kan fordybe sig i et emne. Vi er TRE voksne der giver 15 unge vores udelte nærvær og opmærksomhed. De få morgenmad, blåbær (for koncentration) nødder og citron (mod nervøsitet) vand og vejrtrækningsøvelser.


Og det er nødvendigt! For i år oplever jeg de unge endnu mere tidsmæssigt pressede og alment stressede i forhold til 2022. Måske er det Corona senfølger i skolesystemet - uanset hvad  -det er urovækkende.


Derfor er jeg GLAD for at Frederiksberg kommunes politikere og skoleledere prioriterer at give en gruppe unge et øjeblik med ro, nærvær, kreativitet, fordybelse og kreativitet. At deres indsats kan forandre livet for andre unge i kommunen er bare en virkelig lækker ekstra gode.


Se hvad den gamle kending og hjerneforsker Kjeld Fredens siger om dette - i det i øvrigt glimrende nyhedsbrev fra https://www.socialtindblik.dk/:


“Rum til at fordybe sig og have tid til at finde ind til det, der giver mening for en selv, gerne sammen med andre, fremmer trivsel og modvirker stress, angst og uro. For kroppen og sindet finder ro i at samle opmærksomheden om en konkret aktivitet. Angsten skal mødes med handling, fordi handling skaber følelser, og er man usikker, kan en anderledes handling skabe sikkerhed.”


Hver gang dine elever oplever en blokering, prøv at koble kroppen på! Prøv med en vejrtrækningsøvelse, en strækøvelse eller ligefrem at afslutte dagen med en fællesdans. 


Hvis DINE elever eller et barn DU kender skal stå stærkere næste gang vedkommende skal præstere mundtligt, så tag kontakt. Det eleven lærer hos mig, kan han/hun bruge resten af livet.


Kærlig hilsen


Louise


Louise Elling