Nervøsitet - når der går Jurassic Park i hjernen
Kender du et menneske, der skal gøre noget svært? Noget som gør vedkommende nervøs som fx:
En jobsamtale
En mundtlig eksamen
Et oplæg
Gør jer begge en tjeneste og øv jer sammen. Det er altid lettere at gøre noget svært sammen med andre.
Nervøsitet sætter sig i den gamle del af hjernen. Når der først er gået T-Rex i nervøsitetsdelen, er det svært at få kontrol over den. Her hjælper håndvåben ikke - som i Jurassic Park - men ro, bestemt venlighed og strategier.
Hvis vi VED, at vi bliver nervøse for fx en eksamen, så er det godt at øve sig på strategier inden selve eksamensdagen. Milde makrel, hvor ville jeg ønske, jeg havde kendt mine egne teknikker, inden jeg gik til eksamen. Jeg var bragende bange og mine forældres bedste råd var: “Bare gør det så godt du kan” og “Der er ikke noget at være nervøs for.” Det er omtrent lige så brugbart som slå hovedet ind i en skabslåge.
Her skal du få mine bedste tips:
Øv vejrtrækning hver aften, inden du skal sove:
Træk vejret roligt og kort ind gennem næsen to gange
Pust ud gennem munden en gang, mens du tæller til tre
Hop 120 gange på stedet, LIGE inden du går ind. Imens du hopper tæller du HØJT til 120. Eller hvisker, hvis du er på en gang. Hjernen kan ikke være nervøs og tælle og hoppe på samme tid. Mens du får vejret, står du som Wonder Woman, mærker fødderne mens du ranker ryggen OG trækker vejret som ovenfor. Det stopper Jurassic Park festen i reptilhjernen.
Du bliver også nødt til at øve dig på det, du skal gøre. Gør det sammen med en ven. Gør det mange gange gange - men ikke alene. Dét afhjælper skrækken, når du har siddet i en lignende situation med en ven, INDEN du skal sidde der med en fremmed.
Til allersidst: Med mindre du skal udøve hjernekirurgi, forløse et barn eller på andre måder sidder i en livskritisk situation, så SKER der ikke noget ved, at du præsterer dårligt. Tal med din ven om, hvad det VÆRSTE der kan ske. Så kender du konsekvenserne, og de er højst sandsynligt mindre skræmmende, end din fantasi forestiller sig.
Når du taler med en meget, meget nervøs person, så tal i korte sætninger. Giv vedkommende noget at drikke. Sig, at du også selv bliver nervøs engang i mellem. Sig, at I kan trække vejret sammen et øjeblik. Sig IKKE: Jamen, der er jo ikke noget at være nervøs for. Det hjælper ikke den nervøse eller situationen.
Hvis du kender en klasse, der trænger til at øve eksamens teknikker eller et menneske, der snart skal til jobsamtale, så tag fat i mig, så kan vi øve sammen. I får værktøjer og teknikker, som I kan bruge igen og igen. De børn, unge og voksne, jeg arbejder med præsterer væsentlig bedre, end de frygtede!
“Jeg glemmer aldrig dette forløb. Nu har jeg lært noget, jeg kan bruge HVER gang, jeg bliver bange. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal gøre noget svært igen!” Marie, 15 år.
Held og lykke, Knæk & bræk!
Kærlig hilsen
Louise
mobil 93969676