“Kan du hjælpe mig?” Hvor ofte siger du det?
Sikkert sjældnere end “Kan jeg hjælpe dig?”
Det er en gave, at blive spurgt om hjælp. Med mindre det er en vampyrkollega/ven (se min og Lars Ylanders bog Flirt med livet, om hvordan man undgår dem) som altid vil have hjælp og sjældent giver den.
Men det er også en gave til dig selv at bede om hjælp. Udfordringen er, når man er stresset/træt/sulten/opbrugt, at vide, hvilken form for hjælp, man har brug for. Og det er en også en udfordring at give den rette hjælp til et menneske, som er på den.
For vi vil så gerne give gode råd. “Spiser du nok grøntsager?”, “Har du overvejet, om du skal blive bedre til at uddelegere?”, “Hvad gør du af gode ting for dig selv?”, “Spis mere D-vitamin!”, “Op med humøret!”. Du fylder bare selv på.
Det er svært at være sammen med mennesker, der har det skidt. Vi vil så gerne få det til at forsvinde. Det er hårdt som skoleleder og klasseleder at opleve en kollega eller en elev, der har det dårligt, fordi vi føler os afmægtige. Vi kan ikke få stressen/sygdommen/skilsmissen/mindreværdet eller hvad der er på tapetet, til at forsvinde. Vi kan ikke tage smerten fra den anden.
MEN! Vi kan være til stede.
Og det er oftest den bedste hjælp, vi kan give. At sige: “Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre, men jeg vil gerne være her for dig og lytte til dig.” På den måde får du den anden til at føle sig set og hørt og ikke som én, der skal fikses eller som skal op på hesten igen.
Når du oplever en kollega/ansat/ven/elev trækker sig, er det dér, du kan være ekstra opmærksom. Fortæl hvad du oplever:
” Jeg oplever, at du trækker dig, og jeg fornemmer, at du har det dårligt. Jeg er her for dig, og vil gerne lytte til dig, når du er klar til det.”
Meget mere behøves ikke.
Hvis du selv har overskuddet til det, og hvis det giver dig energi kan du:
- Stille noget mad udenfor vedkommendes dør med et kort/sende vedkommende en buket blomster/god bog/noget sjovt med posten/tegne en (gerne kikset) tegning med en hilsen på og lægge i vedkommendes taske. Noget der viser, at du tænker på vedkommende.
Når mine kunder kommer til mig, er de ofte ikke helt klar over, hvad de har brug for hjælp til. Jeg bruger gerne tid på at lytte og spørge mig frem til, hvad jeg kan hjælpe med. Pga mit eget ræveagtige CV (kan mange forskellige ting lidt godt) kan jeg oftest hjælpe til eller sende kunden i den rigtige retning. Jeg er heller ikke bange for at sige: “Jeg tror du har brug for hjælp til dette…” Fremfor alt lytter jeg efter det, der faktisk går godt, genfortæller det for kunden og glæder mig sammen med kunden over det. Når vi hører vores egen historie fortalt med mere kærlighed og respekt, end hvad vi selv kan præstere i øjeblikket, er det en stor hjælp.
Har det været et slidsomt år for dig og jer, så tag fat i mig og fortæl mig om det. Måske kan jeg hjælpe dig eller jer. Du får under alle omstændigheder 15 minutters gode-råd-befriet lytning fra mig.
Og husk, det er en gave, når du beder om hjælp!
Med venlig hilsen
Louise