Krisehjælp når solen skinner

“Hvis der er en til der siger til mig: Men solen skinner i det mindste! bliver jeg skør” sagde en stressramt ven til mig forleden. Og hvor er det let at falde til det, de selvfølgelig har et udtryk for i USA: Toxic positivity - når vi ikke ved, hvad vi skal sige til et menneske i krise. Tip: Lad være med at sige, at solen skinner!

Som leder, bestyrelsesperson, kollega og ven oplever jeg ofte mennesker i krise. Især stress og afladdethed (kan bedre lide det ord end udbrændthed) præger billedet lige nu. I en verden præget af krig, miljøkrise, økonomisk krise og ligestillingskrise er det ikke så mærkeligt. 

Så hvad er det vigtigste vi kan gøre, hvis et menneske i nærheden af os er i krise. For mange har det med kriser som maveinfluenza. Vi holder os gerne væk,

fordi vi ikke vil smittes. De færreste har det mentale overskud eller rummelighed til at være med et menneske i krise. Det er synd, for hvem skal så træde til, når vi selv er i krise?

De seneste mange år har jeg været i skarp krisetræning. Dødsfald, alvorlige sygdomme, logistiske og arbejdsmæssige kriser har været et fast indslag i mit liv. På et tidspunkt var samtlige mænd i min familie alvorligt syge, døende eller stressramte på samme tid. 

Dét der hjalp mig var, når mennesker havde mentalt plads og tid til at lytte til mig. At de var overbærende og rummelige når jeg rasede over, hvor uretfærdigt jeg syntes det var og hvor udmattet jeg var. De lyttede bare. Selvom jeg græd, var forbitret og rasede. Og de holdt af mig alligevel. Det var ikke mange, der kunne det. Oftest kom hjælpen overraskende steder fra. Nogle kom og hjalp med at flytte vores hjem. Nogle kom med mad. Nogle ringede og hørte hvordan det gik. Den bedste hjælp var at blive accepteret og hold af midt i krisen.

Så står du med en ven, kollega eller bekendt, der er i krise, kan du gøre følgende:

• Lytte med varme uden at prøve at fikse noget

• Mød fysisk op og sig:” Jeg ved, det går hårdt for sig lige nu. Hvad siger du til at vi mødes efter arbejde og drikker en kop the og du kan fortælle mig, hvordan det går.”

• Lav en lasagne og kom forbi med den 

• Ring og læg en besked, hvor du fortæller du er der, også selvom personen ikke orker at tale med nogen

• Slå vedkommendes græsplæne, køb ind, gør rent, lav mad eller vask tøj. Hjælp med logistik er uvurderligt, når man er sparket til hjørne

Det kan være svært at tage imod hjælp. For de fleste af os, er det svært at finde overskud til at bede om hjælp. Derfor er det så rart, når nogen bare gør noget. Vil du være sikker på at SLIPPE for at hjælpe til, skal du bare sige:”Du må endeligt sige, hvis der er noget, jeg kan gøre.” Det har mennesker i krise ikke overskud til.

Vil du ikke være med i min bevægelse af bekendte, der bare gør noget? Uden at blive bedt om det. Også selvom det menneske i krise ikke er din allerbedste ven?

Det er normalt med kriser. Ingen går igennem livet uden kriser. Men det føles mindre ensomt at være i krise, når nogen rækker ud efter en og siger:”Jeg ved det er hårdt. Kom til chokoladekage kl 16 og fortæl mig alt om det.”. Efter 20 minutters krisesnak sker der et skift. Så kommer I til at grine over et eller andet og DET er guld i krisestunder.

Vi skal ikke være bange for hinandens tårer eller kriser. Vi skal bare være der. Uden at præstere andet end nærvær og varme.Det er lettere sagt end gjort. Men hvis DU gør noget - hvad som helst - er chancen for, at den du hjælper, hjælper en anden på et et andet tidspunkt stor. 

Og hvis I på jeres arbejdsplads trænger til et energiboost og til at komme i kontakt med jeres WHY, så tag fat i mig. Det har jeg nemlig en workshop for. Det kan være rart at fokusere på noget positivt og mærke hinandens nærvær og kompetence i en krisepræget verden.

Pas godt på dig selv og andre!

Kh

Louise